Foredrag med Kristian Bech – " Fra strømer til tv"

  • Kalundborg Hallerne, Kalundborg
  • 7. marts 2019 - Kl. 19:00 - 20:30    
Pris (+ gebyr)           kr. 148,00
 
Køb billetterne på Tikko.dk
 
 

Vi kender Kristian Bech fra TV2’s reportageprogram Station 2: TÆT PÅ, hvor han i hvert program giver et unikt indblik i miljøer, personer eller kriminalsager, vi normalt ikke kommer i nærheden af.

  • Kristian fortæller om sin vej ind i dansk politi, om tiden i politiet, lige fra sjove oplevelser til de mere skræmmende og hjerteskærende episoder fra 12 år som politiassistent. Kristian beretter via eksempler, hvordan livet som gadebetjent foregår, ligesom han kommer ind på arbejdet som observatør i en af politiets overvågningsenheder.

  • Kristian Bech fortæller, hvordan det gik op for ham, at den opgave der fyldte mest for ham i hans år på patrulje, var den opgave de fleste betjente frygter allermest – underretninger om dødsfald. Hvordan føles det, når man som betjent tager den tunge gang hen mod en familie, der om lidt skal have at vide, at deres søn er død. Underretningerne tog hårdt på Kristian, der havde sin helt egen tilgang til det at underrette.

  • Endelig fortæller Kristian, hvordan han tog sit job op til overvejelse, og i en alder af 38 besluttede at vende op og ned på sit arbejdsliv. På blot et år gik Kristian Bech fra at være politiassistent i en af politiets observationsgrupper, til at stå som vært på et af TV2’s ældste og mest hæderkronede programmer, Station 2.

  • Kristian Bechs foredrag er fyldt med humor, men også alvor når ubehagelige emner berøres. Det handler om at turde være sig selv, uanset hvilken opgave man måtte stå med.

Pris foredrag: kr. 148,00

Mulighed for spisning før arrangementet kl. 17.00 - 18.45,     Smørrebrød ad libitum, kr. 110,00 pr. couvert.